Annelise Johansen

Annelise Johansen


Akvarel og grafik  

Jeg fascineres af lys, himmel og hav og arbejder meget med disse motiver i mine billeder. Min inspiration finder jeg ofte i naturen, hvor jeg tager skitser til senere bearbejdning i mit atelier. Det kan også være ud fra fotografier eller fantasi. Skitserne/billederne omskabes intuitivt enten som et enkelt billede eller i en akvarel, hvor flere motiver sættes sammen. 

Jeg arbejder med at gengive lyset og stemningen i øjeblikket med moderne akvarelteknikker, hvor akvarellen bruges i kraftige pigmenter, og hvor akvarelfarven nogle gange får lov at "leve sit eget liv". 

Med grafikken genskaber jeg en indre stemning eller fortælling, hvor der samtidig leges med den grafiske opstilling. Jeg bruger også gerne naturmaterialer, egne tekster og andre organiske materialer, som fx stof, hvilket er med til, at gøre billedet mere levende og spændende.