Anne Marie Jacobsen

Anne Marie Jacobsen


Jeg har altid tegnet og malet, men først som pensionist blev der tid og overskud til at finde min plads i den kunstneriske verden. Akvarel er blevet det malemedie, som jeg udtrykker mig bedst igennem. Akvarellen er for mig magisk.


De bedste resultater opnår jeg, når akvarelfarverne får lov at flyde frit indenfor de rammer, som jeg sætter for den. Jeg maler intuitivt og eksperimenterende i stærke farver. Jeg maler ofte på baggrunde af andre materialer f.eks. kul eller sand blandet med lim, vand og pigmenter, eller jeg starter med intuitive og eksperimenterende processer, hvorefter jeg gennem en dialog med papir og farver vælger mit motiv.


Mine motiver skifter. I perioder er det blomster, i andre perioder er det fugle eller abstraktioner, men jeg er altid på udkig efter et “godt ansigt”.


Jeg har de seneste år sendt billeder ind til Nordiska Akvarelsälskapet om deltagelse i censurerede internationale udstillinger. Begge gange er mine indsendte portrætter blevet udvalgt.

I 2019 som eneste danske repræsentant på en fællesnordisk udstilling på en stor international akvarelkongres i Fabriano i Italien, og i 2021 på Nordisk Akvarelsälskabets Akvareludstilling, der grundet coronasituationen foregår digitalt i perioden 1.januar - 1.april.


Jeg deltager løbende i relevante udstillinger, kurser og malerrejser i udland.


E-mail: annemariejacobsen1@gmail.com


Instagram: annemarie_jacobsen. Klik her: https://www.instagram.com/annemarie_jacobsen/


Facebook: annemarie_jacobsen  Klik her: https://www.facebook.com/amjbilledmager


Hjemmeside: https://annemariejacobsen.dk/


Mobil: 29615106