Karen Lorentzen

Karen Lorentzen


"Glad i Låget"

Hedder min udstilling, fordi jeg maler, når jeg har lyst, og fordi jeg gerne vil have, at betragteren af mine malerier går derfra i løftet stemning.


Som barn kiggede jeg min far over skulderen. Det var akvarel og olie. Det tog rigtig fart, da han gik på pension, og jeg har fulgt samme mønster. Siden 2014 har jeg nydt godt af undervisning om dagen og mange kurser på Kragekær Kunstskole. Det blev både akvarel og akryl. Det sidste passer mig rigtig fint. Et gammelt landskab fra Skt. Croix kan vendes på siden og opstå som et mystisk sted. Mange gamle malerier er endt med at give lidt indhold og inspiration til noget helt andet.


Jeg leger med former og farver og går meget op i farvernes samklang og kontraster. Jeg øver mig i lethed og leger med stregernes stramhed. Eller undersøger landskabets streger gennem penslen. Motivet kan tage udgangspunkt i virkelighedens landskaber, blomster, minder eller farver, men maleriet er sit eget og kan sætte sine egne følelser eller måske en historie i gang.


Jeg inspireres af danske, grønlandske, svenske landskaber og minder, og jeg er stærkt fascineret af Emil Nolde og Georgia O'Keefe.


En særlig fornøjelse har det været at male Grønlands inspirerede malerier på bestilling. Jeg plejer at have en dialog med køberen om husenes farver, bjergenes former og himmelens stemning. Så ender maleriet at fremkalde gode minde.