Nielsen & Wöldike


Nielsen og Wöldike


Nielsen og Wöldike er et dansk glaskunstnerpar der siden 1999 har arbejdet med koldglasteknikken.


I værkstedet på Langeland anvender de teknikken til at designe og fremstille unikt brugskunst og smykker i glas.


Deres form er stilren, farverig og enkel. Inspirationen hentes i grafiske mønstre, som bliver bearbejdet, og med lag- på- lag opstår der nye mønstre og farver. De senere år har parret været optaget af bearbejde glasemnerne med sandblæseren for at opnå en mere silkeblød overflade på det ellers hårde materiale.

Lyset bliver ofte brugt som den 4. dimension i kompositionen enten i form af en farvet skygge når solen rammer emnet eller når kontrasten mellem det transparente og den matte overflade bliver gennembrudt af lyset.


”Nowhuset” er omdrejningspunktet for det hele – her er værkstedet, butikken, kursusvirksomhed og parrets bolig, og om sommeren bliver en del af lokalerne omdannet til galleri og et bredt udvalg af den langelandske kunst bliver udstillet.


Åbningstider:

Torsdag:    13 - 17

Fredag:      13 - 17

Lørdag:      10 - 14


Sommeråbent:

Tirsdag - søndag:   11 - 17






Galleri Q - Havnepladsen 7 - 5700 Svendborg - mail@galleri-q.dk


Copyright © All Rights Reserved